Produktet blev tilføjet favoritliste Produktet blev fjernet fra din favoritliste
Otto schachner logo

Asbest

Arbejdet med asbest kræver at man har de rigtige personlige værnemidler for at beskytte sig mod de farlige asbestfibre. Asbest må ikke indåndes, da fibrene kan forårsage stor skade på især lunger og mave. Fibrene kan ikke nedbrydes af kroppen og det gør derfor asbesten meget sundhedsskadelig.

Beskyttelse til arbejdet med asbest:

• Åndedrætsværn: Det anbefales at anvende motoriseret åndedrætsværn med tætsluttende maske. Til kortvarige og mindre støvende opgaver kan anvendes halvmaske med P3 filter.

• Engangsdragt: Ved støvende arbejde Type 5/6. Dragten skal være tætsluttende ved ankler, hals og håndled.

• Handske: Det anbefales at anvende helt tætte handsker

• Briller: Det anbefales at bruge goggles

• Advarselsskilt: ‘Asbest’

Asbest guide:

Her kan du se mere: Asbest guide

Asbest flyer i A5:

Her kan du se vores asbest flyer: Asbest flyer A5

Nye regler om kursus til arbejde med asbest.

Som noget nyt, skal alle personer der udfører asbestarbejde fra 21. december 2025, have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse.

Personer, der udfører asbestarbejde skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Hvilken uddannelse man skal have gennemført, afhænger af, hvilken type asbestarbejde man skal udføre.

 

Hidtil har der kun været det 4 dages kursus for at foretage autorisationskrævende nedrivning af asbest eller udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter. Hvorimod man kunne undgå kursus hvis det drejer sig om fx rengøring for asbeststøv, fjernelse af asbestforurenet materiale, reparation og vedligeholdelse.

Men fra 21. december 2025 kræves der nu et 2-dages kursus ”Sikkerhed v. asbestarbejde uden autorisationskrav” for at kunne udføre de mindre opgaver som fx:

    1. Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering.
    2. Reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg.
    3.  Rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af andet asbestarbejde end autorisationskrævende nedrivning.
    4. Fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum.
    5. Asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
    6. Prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver.

 

Det betyder altså, at der nu ikke er nogen form for asbestarbejde, hvor en ansat eller arbejdsgiver kan slippe for uddannelse.

 

Læs mere om emnet her.

Uddannelse for asbestarbejde fra 21. december 2025 | Arbejdstilsynet